tilbage til artikler

logo

Revive Israel ministerier

©14. juni, 2013 Revive Israel Ministries

Har du Guds velbehag?

Af Asher Intrater

Gud ikke kun elsker os, Han kan lide os. Det at forstå at Han kan lide os, at vi finder nåde for Hans øjne, og at Han kan lide at være sammen med os, kan udvirke mere tro end tanken om, at Han elsker os. Vi tænker: “Gud er kærlig-
hed, så Han må elske mig. Men det betyder ikke, at Han er tilfreds med mig eller glæder Sig over mig.”

To gange siger Faderen offentligt, at Han elskede Yeshua og fandt velbehag i Ham.  Den ene gang ved Yeshuas dåb og sidenhen på Forklarelsens Bjerg.

Matthæus 3:17
“Dette er min elskede Søn; i Ham har jeg fundet velbehag.”

Matthæus 17:5
“Dette er min elskede Søn; i Ham har jeg fundet velbehag.”

Det første eksempel foregår i begyndelsen af Yeshuas tjeneste, før Han præ-
dikede og udførte mirakler. Anden gang var, da Yeshua var på Sit højeste i Sin tjeneste, mens Han var opfyldt af herlighed, kraft og autoritet. Disse to begivenheder tjener som eksempler for os, når vi følger i Hans fodspor.

Gud elsker hele verden (Johannes 3:16), men Han er ikke tilfreds med hele verden. Alle har imidlertid potentialet til, at Gud vil være tilfreds, men som kun bliver Gud til velbehag, når vedkommende vender sig til Ham.

Vi er til Guds velbehag som Hans små børn og også til Hans velbehag som Hans modne partnere og medarbejdere. Til eksempel føler jeg stor glæde over mine små børnebørn. Jeg føler også stor glæde over min hustru, som jeg i mere end 30 år har været sammen med i min tjeneste for Herren. Følelsen af glæden er den samme, men af en anden kvalitet og dybde.

Yeshua var til Guds velbehag på en “normal” fysisk måde, efter at Han var døbt af Johannes i Jordanfloden. Han havde også Guds velbehag, da Han var herliggjort. På samme måde med os. Gud kan nyde fællesskabet med os i nor- male, familiære stunder, i venskab osv. Han kan også nyde samværet med os under vor intense tjeneste med salvelse, ild og kraft. Vi kan glæde os over Hans nærvær i begge situationer.


Tjeneste for de syriske flygtninge

Af James Ameer

Der menes at være 10 millioner syrere i desperat nød på grund af borger-
krigen: ca. 6 millioner i Syrien og 4 millioner, som er flygtet til andre lande. Der er arabiske kristne, herunder palæstinensere både i og udenfor Syrien, som arbejder med humanitær nødhjælp og undervisning og med udbredelse af evangeliet til disse familier. Nogle af problemerne kan kun klares af insti-
tutioner på højt niveau, men vi gør, det vi kan for at bringe Guds rige til dem - liv af død.

Omkring en halv million flygtningen endte i Jordan med 150.000 i Mafrag, flest i flygtningelejre, men også ca. 40.000 inde i byen, nogle i telte, andre i lejede huse med op til 10-15 personer sammen.! Vores kirke i Mafraq har bi-
stået disse familier med basale fornødenheder: mad, madrasser, tæpper osv.

Vi mødes med familierne og hører deres hjerteskærende historier. Vi deler vores kærlighed med dem og, hvis det er muligt, beder sammen med dem. Gud har gjort fantastiske ting.

Gennem de næste 60 dage modtager vi donationer til dette vigtige arbejde: Klik her.
NB: Når du kommer ind på denne side, så tryk på den anden donationsknap, som siger: “Click here to give to Syrian Refugees” (klik her for at støtte de syriske flygtninge.)


Korsvej for Tyrkiet

Af Michael Kerem

Premierminister Erdogan har slået ned på protesterne på Taksimtorvet i Istanbul. Torvet har været symbolet på demokrati og ytringsfrihed siden be-
gyndelsen på den moderne republik.

Siden dannelsen i 1929 efter Ottomanerriget og efter WWI, Mustafa Kemal eller Atatürk (tyrkernes fader), som han kendes i dag, har Tyrkiet længe været en sekulær republik, selv om landet har en befolkning, hvor 99% er muslimer. Atatürk optog europæiske love, etablerede en sekulær forfatning og ændrede det tyrkiske alfabet fra arabisk til latin i et ønske om at trække landet i en vestlig retning. Han ændrede endog den ugentlige fridag fra fredag til søndag for i endnu højere grad at efterligne de europæiske stater.

Mens spændinger om religionens rolle både i den offentlige og private sfære har eksisteret i Tyrkiet siden landets fødsel, er det kun i de seneste år at situationen er kommet ud af kontrol. Siden Erdogan er kommet til magten i 2002 har han stået for en ændring af magtbalancen i Tyrkiet. I de første, næsten 80 år stod militæret som vogter af den sekulære stat, men Erdogan har effektivt ændret dets rolle med en række juridiske og politiske initiativer, som fjernede mange generaler fra magten. Han har efterfølgende erstattet dem med støtter af hans eget parti. Der har været en stadig forringelse af personlige rettigheder og den frie presse er stækket. Sidst har beslutninger af udenrigspolitisk karakter i stigende grad forenet Tyrkiet med muslimske ekstremister.

Det har også betydet afslutningen på 500 år med positive relationer til det jødiske folk, som bl.a. fik beskyttelse i Ottomaner-riget i 1492, da de flygtede fra den spanske inkvisition. (Forholdet er blevet langsomt forværret de seneste fem år, men er helt slut officielt ved Mamara flotille hændelsen i 2010, hvor 9 tyrkiske islamiske aktivister blev dræbt af israelske soldater.

Hvad der begyndte som en fredelig protest mod fældning af træer i Gezi parken, har udviklet sig til en voldelig konfrontation mellem unge liberale tyrker fra alle samfundsliv og politiet. Tre mennesker er blevet dræbt og mere end tusind sårede og endnu tusinder arresteret.

Lad os bede for beskyttelse af de tyrkiske jøder og de kristne samfund i landet.


Tilbage